Udredning af migræne – sådan stilles diagnosen

Udredning af migræne begynder som regel hos egen læge. Lægen stiller diagnosen ud fra det, du fortæller om dine anfald, og en undersøgelse af nervesystemet. Der findes ingen blodprøve eller skanning, som alene kan fastslå, at hovedpinen er migræne. Skanning og andre undersøgelser bruges i stedet, når noget peger på en anden årsag.

Kort fortalt

• Diagnosen bygger på sygehistorie og en undersøgelse af nervesystemet.
• Lægen bruger de internationale kriterier for hovedpinesygdomme (ICHD-3).
• En hovedpinedagbog kan indgå i udredningen.
• CT eller MR bruges kun ved særlige tegn eller mistanke om en anden årsag.
• Ved behov kan egen læge henvise til neurolog eller en specialiseret hovedpineklinik.

Første besøg hos egen læge

Lægen starter med en samtale. Lægehåndbogen beskriver, at der mellem anfaldene som regel ikke er kliniske fund, og derfor betyder din beskrivelse af anfaldene meget for udredningen.

Lægen vil typisk spørge til:

• hvornår hovedpinen begyndte, og hvor ofte den kommer
• hvor længe et anfald varer, og hvordan det forløber
• hvor smerten sidder, og hvordan den føles: dunkende, trykkende eller på anden måde
• ledsagesymptomer som kvalme, opkast og følsomhed over for lys og lyd
• om der kommer aura før eller under hovedpinen, se migræne med og uden aura
• om andre i familien har migræne. Migræne optræder ofte i familier, som du kan læse mere om under årsager til migræne
• hvilken medicin du bruger ved hovedpine, og hvor mange dage om måneden
• andre sygdomme og forhold, der kan have betydning

Det kan være svært at huske detaljerne. Derfor er en dagbog og nogle få noter en god støtte i samtalen.

Undersøgelsen

Efter samtalen undersøger lægen typisk nervesystemet. Sundhed.dk skriver, at lægen stiller diagnosen på baggrund af sygehistorien og en undersøgelse af nervesystemet. Lægehåndbogen beskriver, at den neurologiske undersøgelse som regel er normal ved migræne med en typisk sygehistorie. En normal undersøgelse udelukker altså ikke migræne.

Lægen kan også:

• måle blodtrykket, fordi højt blodtryk er en af de andre mulige årsager til hovedpine, som Patienthåndbogen nævner
• tage blodprøver, fx for at se på blodprocent og CRP, hvis der er mistanke om anden sygdom
• undersøge nærmere, hvis sygehistorien eller fundene ikke passer på migræne

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra symptomerne. Lægen bruger den internationale klassifikation af hovedpinesygdomme, ICHD-3. For migræne uden aura er kriterierne i hovedtræk:

• mindst fem anfald
• hovedpine, der varer 4-72 timer
• mindst to af disse kendetegn: smerte på den ene side, pulserende smerte, moderat til svær smerte, eller at smerten forværres ved almindelig fysisk aktivitet
• kvalme og/eller opkast, eller både lys- og lydfølsomhed
• hovedpinen kan ikke bedre forklares af en anden hovedpinediagnose

Migræne med aura har egne kriterier. Her beskrives bl.a. auraens forløb, og at symptomerne er helt forbigående. Lægehåndbogen nævner, at to anfald er nok til diagnosen. Forskellen er forklaret på siden om migræne med og uden aura.

Kriterierne er et redskab for lægen og ikke en test, du kan bruge på dig selv. Hvilke symptomer der hører til hvilke faser, står under symptomer på migræne. Lægen vurderer også, om der kan være tale om spændingshovedpine eller en anden hovedpinetype, eller om flere typer forekommer sammen.

Hovedpinedagbog

Patienthåndbogen skriver, at det nogle gange kan være nødvendigt at udfylde en hovedpinedagbog, og Lægehåndbogen peger på, at den kan være en støtte, især når man har svært ved at huske detaljerne om anfaldene. Hvad man kan notere, og et eksempel på en udfyldt uge, står på siden om hovedpinedagbog.

Skanning og andre undersøgelser

Migræne diagnosticeres ud fra symptomerne, ikke ud fra billeder. Engelsk Wikipedia beskriver, at skanning ikke er nødvendig for at stille diagnosen. Lægehåndbogen skriver, at CT eller MR af hjernen ikke er nødvendig, når sygehistorien er typisk, og den neurologiske undersøgelse er normal.

Skanning kan blive aktuel, hvis lægen har mistanke om en anden årsag til hovedpinen, eller hvis undersøgelsen viser neurologiske fund, der ikke passer på migræne. Lægehåndbogen nævner bl.a. disse alarmsymptomer:

• pludselig, voldsom hovedpine
• hovedpine, der forværres over uger
• hovedpine med udfald af nervefunktioner, fx lammelser
• ny hovedpine hos en person med kræft eller hiv
• migrænelignende symptomer, der begynder efter 40-årsalderen

Akutte tegn skal ikke afvente en almindelig udredning. Se hvornår skal man søge læge.

Henvisning til neurolog eller hovedpineklinik

Egen læge kan henvise til en neurolog. Lægehåndbogen nævner bl.a. tvivl om diagnosen, alarmsymptomer og hyppige anfald, der fortsætter trods det forløb, lægen har sat i gang, som mulige grunde til neurologisk vurdering. Patienthåndbogen nævner, at kronisk hovedpine, som er vanskelig at komme til bunds i, kan føre til henvisning til en neurolog. Nogle henvises til en specialiseret hovedpineklinik på et hospital.

Henvisningen går gennem lægen, og det er lægen, der vurderer, om den er relevant.

Sådan forbereder du samtalen

• Medbring din hovedpinedagbog eller et par noter om dine anfald.
• Tæl sammen, hvor mange dage om måneden du har hovedpine, og hvor mange dage du har brugt medicin.
• Beskriv et typisk anfald fra start til slut, også aura og symptomer i timerne før og efter.
• Fortæl, hvis anfaldene har ændret sig for nylig.
• Skriv dine spørgsmål ned, fx hvad lægen mener, hænger sammen med anfaldene, hvilke undersøgelser der er aktuelle, og hvad næste skridt er.

Hvad sker der bagefter?

Når lægen har gennemgået din historie og undersøgt dig, fortæller lægen, hvad der tyder på, og om der er behov for flere undersøgelser eller en henvisning. Lægen gennemgår derefter mulighederne med dig. Det hører hjemme i konsultationen og beskrives ikke her. Et overblik over emnet finder du på forsiden om migræne, og om aura, der optræder uden hovedpine, kan du læse under aura migræne uden hovedpine.

Tal med din læge

Siden er generel information og stiller ingen diagnose. Har du hyppig eller ændret hovedpine, så kontakt din egen læge.