Hovedpinedagbog – sådan registrerer du dine anfald

En hovedpinedagbog er et skema, hvor du skriver ned, hvornår du har hovedpine, hvordan den føles, og hvad der ellers sker den dag. Den giver din læge et overblik, som er svært at huske præcist i en konsultation. På siden her finder du en skabelon, du kan printe, og et eksempel på en udfyldt uge.

Kort fortalt

• Dagbogen samler dato, varighed, styrke, symptomer og medicinforbrug ét sted.
• Lægen kan bede om den som en del af udredningen af migræne eller anden hovedpine.
• Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver, at den med fordel medbringes udfyldt til første lægebesøg.
• Hvor længe den føres, afgør lægen. Ofte er det nogle uger til et par måneder.
• Dagbogen stiller ingen diagnose. Den er et redskab til samtalen med lægen.

Hvorfor beder lægen om en dagbog?

Hovedpine er svær at huske nøjagtigt. Efter få uger er det vanskeligt at sige, hvor mange dage der var hovedpine, hvor længe hver af dem varede, og hvad der gik forud. En dagbog giver lægen tal og beskrivelser i stedet for skøn. Lægehåndbogen peger på, at en dagbog kan være til nytte, især når man har svært ved at huske detaljerne om anfaldene.

Med en dagbog bliver det lettere at se:

• hvor ofte hovedpinen kommer, og hvor længe den varer
• om der er et mønster i tidspunkter, ugedage eller forhold som menstruation
• om der er tale om én eller flere hovedpinetyper, fx migræne med aura, migræne uden aura eller spændingshovedpine
• hvor mange dage om måneden der er brugt medicin

Patienthåndbogen skelner mellem to ting. Selve dagbogen beskriver hovedpinetypen og de symptomer, der følger med, og bruges til at finde frem til en diagnose. Hovedpinekalenderen noterer hovedpinetype og medicinforbrug og bruges mest til opfølgning hos lægen. Skabelonen nedenfor samler det væsentligste fra begge dele.

Lægehåndbogen nævner også, at det ikke altid er let at gennemføre en dagbog. Derfor er det bedre at have et enkelt skema, du faktisk udfylder, end et meget detaljeret, du opgiver efter få dage.

Hvad kan du notere?

Lægen afgør, hvad der er relevant i netop dit tilfælde. Det her er de felter, der oftest indgår:

• Dato og tidspunkt: hvornår hovedpinen begyndte og sluttede, så varigheden kan opgøres i timer.
• Styrke: på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er den værst tænkelige smerte.
• Placering: højre eller venstre side, begge sider, omkring øjet, tindingerne eller nakken.
• Karakter: fx dunkende, trykkende eller jagende.
• Ledsagesymptomer: fx kvalme, opkast, følsomhed over for lys og lyd, rødt eller løbende øje.
• Aura: om du havde aura, hvilken slags (fx syn, følelse eller tale), og hvor længe den varede. Aura kan også komme uden hovedpine. Det beskriver siden om aura migræne uden hovedpine.
• Mulige udløsende forhold: dine egne iagttagelser, fx en stresset periode eller uregelmæssig døgnrytme. Det er noter til lægen og ikke en forklaring. Sundhed.dk understreger, at det, der ser ud til at udløse et anfald, ikke nødvendigvis gør det næste gang. Se også udløsende faktorer.
• Menstruation: hvilke dage du har blødning. Sammenhængen er omtalt under migræne og hormoner.
• Søvn: hvor mange timer du sov natten før.
• Fravær: om hovedpinen betød, at du måtte blive hjemme fra arbejde, skole eller andre aftaler.
• Medicin: hvad du tog, og hvornår. Feltet er kun en registrering til lægen. Medicinforbrug opgøres normalt som antal dage om måneden, så datoerne er vigtige.

Hvor længe skal du føre den?

Ingen af de kilder, der er brugt her, angiver en fast periode. Typisk er det nogle uger til et par måneder, men det kan også være kortere eller længere. Spørg lægen, hvor længe dagbogen skal føres i dit tilfælde, og skriv gerne den dato ned, hvor du begyndte.

Skabelon til udskrivning

Skabelonen består af tre små tabeller, der hører sammen. Brug samme række i alle tre til samme dag, og skriv datoen i første kolonne. Udfyld en række for hver dag med hovedpine. Du kan printe siden eller kopiere tabellerne over i et dokument.

Tabel 1: Forløb og smerte

Dato	Start og slut (kl.)	Styrke (0-10)	Placering og karakter

Tabel 2: Symptomer og forhold omkring dagen

Dato	Ledsagesymptomer og aura	Mulige udløsende forhold	Søvn og menstruation

Tabel 3: Medicin og fravær

Dato	Medicin taget (hvad)	Tidspunkt	Fravær fra arbejde eller skole

Eksempel på en udfyldt uge

Eksemplet er opdigtet og viser kun, hvordan skemaet kan udfyldes. Værdierne er ikke et typisk forløb og siger intet om, hvordan en uge bør se ud. Første tabel viser alle ugens dage, de to andre kun dagene med hovedpine.

Eksempel – tabel 1: Forløb og smerte

Dag	Start og slut (kl.)	Styrke (0-10)	Placering og karakter
Mandag	Ingen hovedpine	–	–
Tirsdag	14.00-19.30	6	Venstre side, dunkende
Onsdag	Ingen hovedpine	–	–
Torsdag	Ingen hovedpine	–	–
Fredag	07.30-13.00	8	Højre side og bag øjet, dunkende
Lørdag	Ingen hovedpine	–	–
Søndag	10.00-12.00	3	Begge sider, trykkende

Eksempel – tabel 2: Symptomer og forhold omkring dagen

Dag	Ledsagesymptomer og aura	Mulige udløsende forhold	Søvn og menstruation
Tirsdag	Let kvalme, generet af lys. Ingen aura.	Travl arbejdsdag	7 timer. Ingen menstruation.
Fredag	Kvalme, generet af lys og lyd. Flimren i synet i ca. 20 minutter før smerten.	Ingen oplagt	5 timer. Første dag med menstruation.
Søndag	Ingen. Ingen aura.	Lang dag med mange aftaler	8 timer. Menstruation, dag 3.

Eksempel – tabel 3: Medicin og fravær

Dag	Medicin taget (hvad)	Tidspunkt	Fravær fra arbejde eller skole
Tirsdag	(navn på medicinen), 1 gang	15.00	Gik tidligere hjem
Fredag	(navn på medicinen), 1 gang	08.00	Hjemme hele dagen
Søndag	Ingen medicin	–	Intet fravær

I det opdigtede eksempel er der hovedpine på 3 af ugens 7 dage og medicin på 2 af dagene. Sådan en optælling er det, lægen typisk får brug for, og den er hurtig at lave, når skemaet er udfyldt løbende.

Sådan tager du dagbogen med til lægen

• Medbring den udfyldt til første besøg. Patienthåndbogen beskriver, at dagbogen bør tages med til det første lægebesøg. Nogle læger kan også sende et link, så den kan udfyldes digitalt. Det afgør lægen.
• Tæl sammen på forhånd. Skriv øverst, hvor mange dage med hovedpine der var pr. måned, hvor mange dage du brugte medicin, hvor længe anfaldene typisk varede, og om der var aura.
• Skriv dine spørgsmål ned. Dagbogen viser, hvad der skete. Spørgsmålene er det, du gerne vil have forklaret.
• Fortæl om ændringer. Hvis mønstret skifter, mens du fører dagbogen, så sig det til lægen i stedet for at vente, til perioden er slut.

Dagbogen er ikke stedet at vente, hvis du får tegn på alvorlig sygdom. Ved pludselig, voldsom hovedpine, lammelser, talebesvær og andre akutte tegn skal du ringe 112. Du kan læse mere under hvornår skal man søge læge. Hvordan lægen bruger oplysningerne i en udredning, står på siden om udredning af migræne.

Tal med din læge

Dagbogen erstatter ikke lægens vurdering, og siden her kan ikke sige, hvad dine noter betyder. Spørg din egen læge, hvilke oplysninger der er mest relevante for dig, og hvor længe du skal føre dagbogen.