Typer af migræne – kronisk, vestibulær og sjældnere former

Udover opdelingen i migræne med og uden aura findes der flere særlige former. Nogle beskriver, hvor hyppige anfaldene er (kronisk migræne), andre, hvilke symptomer der dominerer (vestibulær, hjernestamme, hemiplegisk, retinal), og en er knyttet til barndommen (abdominal migræne). Diagnosen stilles af en læge.

Kort fortalt

• Kronisk migræne defineres ud fra antal hovedpinedage pr. måned.
• Vestibulær migræne handler om anfald af svimmelhed hos personer med migræne.
• Hjernestammeaura, hemiplegisk og retinal migræne er sjældnere former med særlige auratræk.
• Abdominal migræne ses oftest hos børn og viser sig som mavesmerter.

Oversigt

Type	Kendetegn	Nøgletal
Kronisk migræne	Hyppig hovedpine	Mindst 15 dage/måned
Menstruationsrelateret	Anfald omkring menstruation	Varierer
Vestibulær	Anfald af svimmelhed	5 min. til 72 timer
Hjernestammeaura	Aura med tale- og balancesymptomer	Ingen kraftnedsættelse
Hemiplegisk	Aura med kraftnedsættelse på én side	Familiær eller sporadisk
Retinal	Synsforstyrrelse eller synstab på ét øje	Forbigående
Abdominal	Mavesmerter hos børn	Ofte flere timer

Kronisk migræne

Kronisk migræne er defineret ud fra hyppighed. Ifølge ICHD-3 drejer det sig om hovedpine på mindst 15 dage om måneden i mere end tre måneder, hvor mindst 8 af dagene opfylder kriterierne for migræne. Engelsk Wikipedia opgiver, at tilstanden rammer omkring 1,4-2,2 procent af befolkningen og cirka 8 procent af dem, der har migræne.

Den almindelige form kaldes episodisk migræne. WHO beskriver, at migræne oftest er episodisk, altså optræder som afgrænsede anfald med pauser imellem. Om hovedpinen opfylder kriterierne for den ene eller anden form, afgør lægen. En hovedpinedagbog kan give et overblik over, hvor mange dage der er tale om.

Menstruationsrelateret migræne

Hos nogle kvinder falder anfaldene sammen med menstruationen. WHO nævner, at migræne er hyppigere hos kvinder end hos mænd, muligvis på grund af hormonelle faktorer. Lægerne skelner mellem anfald, der udelukkende kommer omkring menstruationen, og anfald, der også optræder på andre tidspunkter af cyklus. Du kan læse mere på siden om migræne, menstruation og graviditet.

Vestibulær migræne

Vestibulær migræne kaldes også migrænerelateret svimmelhed. Kernen er anfald af svimmelhed, hvor man har en følelse af falsk bevægelse, fx at omgivelserne drejer rundt. Det adskiller sig fra den svimmelhed, som man i hverdagen bruger om at føle sig ør, utilpas eller ved at besvime.

Ifølge internationale konsensuskriterier kræves det blandt andet:

• mindst fem episoder med moderate eller svære svimmelhedssymptomer, der varer fra 5 minutter til 72 timer
• aktuel eller tidligere migræne, med eller uden aura
• at mindst halvdelen af episoderne har migrænetræk, fx hovedpine med typiske kendetegn, lys- og lydfølsomhed eller synsaura
• at symptomerne ikke bedre forklares af en anden diagnose

Svimmelhed har mange mulige årsager, og netop derfor skal en læge udelukke andre forklaringer, før der stilles en diagnose.

Migræne med hjernestammeaura

Tidligere blev formen kaldt basilaris-migræne. Her indeholder auraen symptomer fra hjernestammen, fx talebesvær, drejesvimmelhed eller ringen for ørerne, men ingen kraftnedsættelse. Symptomerne kan ramme begge sider af kroppen. Dansk Wikipedia beskriver, at formen især ses hos børn og unge, og at der i sjældne tilfælde kan være kortvarig bevidsthedspåvirkning.

Talebesvær eller påvirket bevidsthed kan også skyldes akutte sygdomme. Opstår symptomerne pludseligt eller for første gang, skal du ringe 112.

Hemiplegisk migræne

Hemiplegisk migræne er en sjælden form for migræne med aura, hvor auraen omfatter kraftnedsættelse eller lammelse på den ene side af kroppen. Ofte er også syn, tale eller følesans påvirket.

• Familiær hemiplegisk migræne: nære slægtninge har formen, og den er knyttet til gener, der går i arv i familien.
• Sporadisk hemiplegisk migræne: formen optræder hos en enkelt person uden kendt forekomst i familien.

Kraftnedsættelsen varer ofte mere end en time. Symptomerne kan ligne dem ved et slagtilfælde. Er det første gang, eller er du i tvivl, skal du ringe 112. Lammelse og talebesvær er akutte symptomer.

Retinal migræne

Ved retinal migræne opstår der forbigående synsforstyrrelser eller synstab på ét øje. Formen skal ikke forveksles med den almindelige synsaura, der ses i begge øjnes synsfelt. Forskellen og hverdagsordet „øjenmigræne“ er forklaret på siden om aura uden hovedpine. Synstab på ét øje kan også have andre årsager og skal vurderes af en læge. Pludseligt synstab på ét øje er et akut symptom, hvor du skal ringe 112.

Abdominal migræne hos børn

Abdominal migræne ses oftest hos børn. Den viser sig som tilbagevendende anfald af mavesmerter, ofte med kvalme og opkast, og et anfald varer mindst en time. Tilstanden hænger ofte sammen med migræne hos barnet selv eller i familien. Mavesmerter hos børn har mange mulige årsager, og en læge må vurdere dem. Læs mere under migræne hos børn.

Migræne eller anden hovedpine?

Ikke al hovedpine er migræne. Spændingshovedpine er en anden hyppig form og adskiller sig blandt andet ved karakteren af smerten. Sammenligningen står på siden om migræne eller spændingshovedpine. Et overblik over de almindelige symptomer findes under symptomer på migræne.

Tal med din læge

Siden beskriver typer og kriterier, ikke behandling. Mistænker du en af de sjældnere former, eller er symptomerne nye eller ændrede, så kontakt din egen læge. Ved akutte tegn som lammelse, talebesvær, skæv mund, kramper, pludselig og voldsom hovedpine eller hovedpine med feber og nakkestivhed skal du ringe 112. Se også hvornår skal man søge læge og forsiden om migræne.