Migræne – hvad er det, og hvordan ser anfaldene ud?

Migræne er en neurologisk sygdom, hvor anfald af hovedpine vender tilbage med mellemrum. Smerten er typisk ensidig og pulserende og ledsages ofte af kvalme og følsomhed over for lys og lyd. Nogle får desuden en aura, fx flimren for øjnene, før eller under anfaldet. Migræne er dermed en sygdom med mange mulige symptomer og ikke en almindelig hovedpine, der blot er blevet kraftigere.

Siden er generel information om, hvad migræne er, og hvordan formerne adskiller sig. Den giver ikke råd om behandling. Det hører hjemme hos din egen læge.

Hvad er migræne?

Migræne regnes for en primær hovedpinelidelse: Hovedpinen er selve sygdommen. WHO beskriver den som en lidelse med tilbagevendende anfald, som hos mange følger en gennem livet, og som oftest viser sig som adskilte anfald med pauser imellem (episodisk migræne).

Ordet kommer via fransk fra det græske hemikrania, der betyder „halvt kranie“. Det peger på, at smerten ofte sidder i den ene side af hovedet.

Kendetegnene i hovedtræk:

• Hovedpineanfald, der ofte er ensidige, pulserende og moderate til svære.
• Kvalme, opkast og/eller overfølsomhed over for lys og lyd.
• Smerten forværres typisk af almindelig fysisk aktivitet, fx at gå op ad trapper.
• Et anfald varer typisk 4-72 timer hos voksne.

Hvor smerten sidder, og hvordan et anfald kan forløbe, står på siden om hvor sidder migræne og andre symptomer.

Hvad hedder migræne på engelsk?

På engelsk hedder migræne migraine, og ordet staves med i i stedet for æ. Det samme gælder de to hovedformer:

Hvad skyldes migræne?

Årsagerne er ikke fuldt kortlagt. Migræne forstås som en neurologisk sygdom, hvor et anfald menes at opstå, når hjernen overskrider en persons individuelle følsomhedsgrænse. Hvorfor nogle har større tilbøjelighed end andre, og hvilke faktorer der kan spille ind, er samlet på siden om årsager til migræne.

De to hovedformer

Lægerne bruger den internationale klassifikation af hovedpinesygdomme (ICHD-3). Den skelner mellem to hovedformer:

• Migræne uden aura er den almindeligste form. Hovedpinen kommer uden forudgående neurologiske symptomer.
• Migræne med aura indebærer forbigående symptomer, oftest synsforstyrrelser, som typisk varer 5-60 minutter og kommer før eller sammen med hovedpinen. Engelsk Wikipedia anslår, at omkring 30 % af dem med migræne har aura.

Forskellen og kriterierne er beskrevet på siden om migræne med og uden aura. Der findes også sjældnere former, som du kan læse om under typer af migræne.

Anfaldets fire faser

Et migræneanfald kan forløbe i op til fire faser. Ikke alle oplever dem alle:

1. Forvarsel (prodromalfase): ændringer som træthed, humørskift eller gaben i op til ca. 48 timer før hovedpinen.
2. Aura: forbigående syns-, føle- eller taleforstyrrelser, typisk 5-60 minutter.
3. Hovedpinefase: den pulserende smerte med kvalme og lys- og lydfølsomhed, typisk 4-72 timer.
4. Efterfase (postdromalfase): træthed og koncentrationsbesvær i op til ca. 48 timer efter smerten.

Faserne er uddybet på siden om symptomer på migræne.

Migræne og spændingshovedpine

Spændingshovedpine beskrives af WHO som et tryk eller en stramning, ofte som et bånd om hovedet, mens migræne oftere er pulserende, kan give kvalme og forværres af almindelig fysisk aktivitet. Sammenligningen står på siden om migræne og spændingshovedpine.

Find vej: fire spor

Forstå

• Migræne med og uden aura – de to hovedformer og kriterierne.
• Typer af migræne – kronisk, vestibulær og sjældnere former.
• Årsager til migræne – hjernen, generne og hvem der får det.

Skeln

• Aura uden hovedpine – synsforstyrrelser uden migrænesmerter.
• Migræne eller spændingshovedpine – hvordan de to adskiller sig.
• Symptomer på migræne – smerte, kvalme og de fire faser.

Registrér

• Hovedpinedagbog – en skabelon til at beskrive anfaldene.
• Udløsende faktorer – hvad mange selv oplever som udløsere.

Søg hjælp

• Hvornår skal man søge læge – og hvornår skal man ringe 112.
• Udredning af migræne – sådan stilles diagnosen.
• Migræne hos børn og migræne og hormoner.

Ring 112 ved …

Nogle symptomer kan skyldes andre og alvorlige tilstande end migræne. Ring 112 ved:

• pludselig, voldsom hovedpine
• lammelse eller kraftnedsættelse i ansigt, arm eller ben
• talebesvær eller skæv mund
• pludseligt synstab på ét øje
• kramper
• påvirket bevidsthed, fx stærk forvirring eller besvimelse
• hovedpine med feber og nakkestivhed
• tiltagende hovedpine efter et slag mod hovedet
• synsforstyrrelser, der kommer pludseligt i stedet for at brede sig gradvist

Er du i tvivl om, hvor alvorlige symptomerne er, så ring 112. Mere om det på siden hvornår skal man søge læge.

Tal med din læge

Har du hyppige eller ændrede hovedpiner, så tal med din egen læge. Får du aura for første gang, så kontakt lægen eller lægevagten samme dag. Det er lægen, der stiller diagnosen og vurderer, om der skal undersøges for andre årsager.