Årsager til migræne – hjernen, generne og hvem der får det

Migræne er en neurologisk sygdom, og årsagerne ligger i hjernen, nervesystemet og de anlæg, man har med sig fra fødslen. Gener spiller en rolle, men billedet er sammensat, og forskningen er ikke færdig. Det, der sætter et enkelt anfald i gang, er noget andet end årsagen og beskrives under udløsende faktorer.

Kort fortalt

• Migræne regnes som en neurologisk sygdom og som en primær hovedpinesygdom.
• I hjernen indgår blandt andet trigeminusnerven, signalstoffer og blodkar i hjernens hinder.
• Gener har betydning, men der er tale om mange gener med små bidrag.
• Sygdommen begynder oftest i puberteten og rammer flere kvinder end mænd.
• Årsag og udløsende faktor er ikke det samme.

Er migræne en sygdom?

Ja. Dansk Wikipedia beskriver migræne som en neurologisk sygdom, der kendetegnes ved tilbagevendende anfald af kraftig, ofte ensidig og pulserende hovedpine. WHO regner den blandt de primære hovedpinesygdomme sammen med spændingshovedpine og klyngehovedpine. Primær betyder, at hovedpinen er selve sygdommen og ikke et symptom på en anden tilstand.

Hovedpine kan også være et symptom på mange andre tilstande, fra hjernerystelse til væskemangel. Det er derfor lægens opgave at vurdere ny eller ændret hovedpine.

Hvad sker der i hjernen?

Forskere beskriver migræne som et samspil mellem flere processer. Gennemgangen her er forenklet og handler kun om biologien.

• Trigeminusnerven. Den bærer smerte og berøring fra ansigtet og hovedet til hjernen, og dens nervetråde findes også i hjernens hinder. Når nerven aktiveres, kan det sætte en kæde af processer i gang.
• Signalstoffer. Aktiveringen får nerveenderne til at frigive signalstoffer, blandt andet CGRP. Stoffet udvider blodkar i hjernens hinder og gør smertefølsomme nerveender mere aktive.
• Blodkar. Udvidelsen af blodkarrene indgår i forklaringen som en del af samspillet med nerverne og ikke som en selvstændig årsag.
• Aura. Auraen forbindes med en bølge af forandret elektrisk aktivitet, der bevæger sig over hjernebarken.
• Følsomhed. Hos mennesker med migræne ser hjernen ud til at have sværere ved at vænne sig til gentagne sanseindtryk. En af teorierne er, at anfald opstår, når hjernen overskrider en individuel tærskel.

Det er modeller og teorier, ikke et færdigt facit. Hvordan det hele hænger sammen, er stadig under udforskning. Om aura kan du læse mere under migræne med og uden aura og aura migræne uden hovedpine.

Er migræne arveligt?

Gener har betydning. Wikipedia refererer opgørelser, hvor arveligheden skønnes til mellem cirka 34 og 64 %. Tallet siger noget om, hvor stor en del af forskellene mellem mennesker i en befolkning der kan føres tilbage til gener. Det er ikke sandsynligheden for, at et bestemt barn får migræne.

Som regel skyldes anlægget mange genvarianter med hver en lille effekt. Kun nogle få sjældne former, fx familiær hemiplegisk migræne, hænger sammen med ændringer i enkelte gener. Tvillingestudier peger på en genetisk andel, og miljømæssige og neurologiske forhold indgår også. At nogen i familien har migræne, siger altså ikke noget sikkert om, hvem der selv får det. Hvordan sygdommen kan se ud i barnealderen, står under migræne hos børn.

Hvem får migræne?

WHO oplyser, at migræne oftest begynder i puberteten og især rammer personer mellem 35 og 45 år. Hyppigheden stiger kraftigt omkring puberteten, forbliver høj og falder efter 50-årsalderen, ifølge Wikipedia. Før puberteten er drenge og piger ramt lige ofte, mens kvinder efter puberteten oftere har migræne end mænd. WHO peger på, at hormoner muligvis spiller en rolle, se migræne, menstruation og graviditet.

Gruppe	Andel	Afgrænsning
Hele verden	cirka 14 %	har migræne inden for et år, 2021
Voksne mænd i Europa	6-15 %	mindst ét anfald på et år
Voksne kvinder i Europa	14-35 %	mindst ét anfald på et år
Børn før puberteten	cirka 5 %	drenge og piger ens

Tallene stammer fra internationale opgørelser, som Wikipedia refererer, og dækker ikke Danmark for sig. I Europa har 12-28 % migræne på et tidspunkt i livet.

Årsag eller udløsende faktor?

De to ting forveksles ofte:

• Årsagen er det underliggende anlæg: hjernens måde at reagere på, delvist påvirket af generne.
• En udløsende faktor er noget, som nogle med migræne selv oplever i tiden op til et anfald, fx stress, ændret søvn eller hormonelle udsving. Den er ikke årsagen til, at man har migræne, og den er forskellig fra person til person.

Hvad der kan udløse et anfald, og hvor usikker sammenhængen er, står på siden om udløsende faktorer.

Tal med din læge

Ny hovedpine, hovedpine der ændrer sig, eller usikkerhed om, hvilken type man har, hører hjemme hos egen læge. Se udredning af migræne for, hvordan diagnosen stilles, og hvornår skal man søge læge for, hvornår man skal ringe 112. En hovedpinedagbog kan give lægen et overblik.